En hund, der kan komme ud i skoven og på marken og bruge sin fantastiske næse, vil være mere rolig og tryg i hverdagen. Det er en sjov aktivitet for både dig og din hund.
Lægning af spor
Før du går ind i skoven, skal du sikre dig, at du har tilladelse til at lægge spor der. Du skal kontakte jagtrettighedsindehaveren og bede om tilladelse. Lantmäteriet har oplysninger om, hvem der ejer et bestemt stykke jord, og du kan få at vide af grundejeren, hvem der har jagtretten, hvis det ikke er den samme som grundejeren.
Hvor ofte kan jeg lægge spor?
Forestil dig, at du tager til Liseberg en gang om ugen. Hver gang du er der, kører du med kaffekopperne efterfulgt af Lisebergbanen, og så spiser du spundet sukker. I starten er det virkelig sjovt, man glæder sig til at tage derhen og køre med de særlige forlystelser, og candyflossen er virkelig lækker. Men efter et par uger forsvinder nyheden lidt. Du begynder at kigge på FlumeRide, mens du sidder der i din vogn på Lisebergbanen. Du tænker på, hvordan vaflerne. Det er præcis sådan, hunde fungerer. I starten synes du, at din hund sporer rigtig godt, men som tiden går, opdager du, at den begynder at sjuske og skynde sig rundt på sporet. Det er absolut ikke usædvanligt, det er bare en effekt af at træne på samme niveau, for ofte og for længe. Nøglen er variation. Jo mere du varierer dine øvelser, jo oftere kan du træne generelt.
Hvordan lægger jeg spor?
For at gøre sporlægningen så god og nem som mulig, får du her nogle grundlæggende tips til, hvordan du kommer i gang. Jeg plejer at sætte min træning op ved at løbe en kortere motiverende tur og en lidt længere tur på omkring 100 meter med en vinkel. Jeg træner sjældent mine hunde på længere stier, men fokuserer på stier, hvor jeg bevarer hundens motivation. En motiveret hund bliver vedholdende.
Spildelen og blodet
I den ene hånd holder man snoren med vildtdelen, gerne en hjorteklov. I din anden hånd holder du en flaske med blod. Der skal være et lille hul i korken. Du behøver ikke at have snor og blod i samme hånd, men gør det nemt for dig. Blød lidt ekstra i starten, du skal kunne se blodpletten efter et par timer for at kunne identificere hunden korrekt. Når du så begynder at bevæge dig fremad, skal du tænke på, at hver gang du sætter benet ned på samme side som flasken, vinkler du hånden og drypper lidt blod. Når du bevæger dig på denne måde, hvor spildelen bare bevæger sig, og blodflasken vinkles hvert andet skridt, kan du lettere holde styr på dine omgivelser og vide, hvor du er på vej hen. I slutningen af banen kan du også dryppe lidt ekstra blod, der hvor du satte spildelen.
Omrids af kridt
Du bør placere startlinjen lige der, hvor starten går. Det er let at glemme, præcis hvor man startede, selv om man kun venter en time, før man går tur med hunden. Det er vigtigt at kunne udpege hunden præcist i starten, for det er her, man sætter ord på, hvad den skal gøre. Når man placerer udskæringer i vinkler, skal de hænge højt og helst være viklet om en gren eller sidde tæt på træernes bark. Hunde er meget opmærksomme, og hvis de ser et skilt blafre i vinden, kan du forvente, at de går derhen for at tjekke, men uden at bruge deres næse. I stedet for at bruge markører kan du bruge tegn i naturen, hvilket betyder, at du ikke behøver at fjerne markørerne bagefter, og at du ikke risikerer ubevidst at styre din hund på samme måde.
Motiverende spor uden forstyrrelser
Motivationsstier er velegnede til alle hunde uanset niveau og er nemme at lægge. Hunden får forklaret, hvad det vil sige at følge det spor, du præsenterer den for. Variér stien med forskellige underlag og under forskellige vejrforhold. Gør det vanskeligt ved at lægge sporet, hvor der er mange dyr i bevægelse.
Læg sporet på denne måde
Her skal du have en markeret og tydelig start, så sæt markøren, så du kan pege hunden i den rigtige retning, når det er tid til at spore. Sporet er lagt lige. Du kan tilføje to til tre korte spor på samme tid. Placer et stykke spil i hver ende af banen. Forlad gerne banen i mindst to timer, selv for en nybegynder.
Gå banen igennem på denne måde
Hold hunden i selen, mens du peger på banens start. Når du mærker, at hunden er fokuseret, siger du roligt og godt, spor. Slip selen, rejs dig op, og bliv stående, indtil hunden har bevæget sig fire-fem meter. Fokuser på at læse hunden her, hvordan ser din hund ud, når den er på sporet? Hvordan ser det ud, når den går af? Husk, at sporkernen kan være meget bred, afhængigt af hvor kort sporet er lagt og vejrforholdene. Fokuser mere på hundens bevægelsesmønster end på dens næse på jorden.
Du bliver ved med at gå i banens kerne indtil slutningen, hvor vigtigheden af øvelsen kommer ind. Når hunden kommer, skal du belønne den ordentligt. Sæt dig ned og kæl, leg og tag din lækre belønning frem. Her er du nødt til at belønne med noget, som hunden ellers aldrig ville få. En perfekt belønning giver hunden mulighed for at se værdien i at vælge sporet i stedet for forstyrrelser. Hunden skal føle, at den har opnået noget virkelig godt, uanset hvor let sporet var.
Held og lykke på ruten!
Helena Lyckoskog